De første brandpumper

Der er flere foreninger, som arbejder på at bevare gamle brandbiler. De bliver opkøbt og sat i stand, så de kan bruges til almindelig kørsel, men vigtigst af alt i forbindelse med at bilerne kan komme med på shows og blive brugt til undervisning rundt omkring. De fleste tænker på en brandbil, tænker de på en stor og moderne lastbil, men brandbilerne startede med et noget mere ydmygt udseende. De første var kærrer på fire træhjul, som kunne trækkes af heste. På ladet var der en brandsprøjte, som fungerede på samme måde som en pumpe, man finder i gamle brønde ved gårde. Deimages (32)t krævede en masse mennesker at få det til at virke for vandet skulle samtidig transporteres til brandstedet, men de primitive pumper bevirkede, at det blev lettere end før at slukke en brand inden en bygning brændte ned, eller inden ilden fik spredt sig til resterende dele af bygningen. Med en slange er det nemlig muligt at nå bedre ind over en bygning i brand, og pumpen sikrede en bedre udnyttelse af vandet.
Brandkorpsene var på landet dengang frivillige i lokalområdet, som rykkede ud ved ildebrand, og pumpen stod et fast sted i lokalområdet, så den altid kunne findes og bruges efter behov. De større byer havde derimod en brandinspektør, og de havde noget bedre udstyr i form af uniformer og økser.
Det var hårdt fysisk arbejde, men når kirkeklokkerne alarmerede om brand, hjalp alle til, så gårde og lignende bygninger ikke brændte ned, og så mennesker, dyr og ejendomme kunne reddes. Det var en fælles indsats for overlevelse, og alle hjalp til, når ilden hærgede.
Der kom efterfølgende forsøg med dampdrevne pumper, men de blev aldrig den helt store succes, de fleste, der kom til efterfølgende, og erstattede de manuelle pumper, var enten elektriske eller blev drevet med en benzinmotor.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *